Politiet på ferieø advarer turister: 'Det er en katastrofe'

09/07/2024 13:23

Emma

Reiser
OBS Arkivfoto. / Foto: Shutterstock.com
OBS Arkivfoto. / Foto: Shutterstock.com
Det er en katastrofe.

I Grækenland er det temperaturerne, som er farlige for turister, på Mallorca mangler de vand, og på Ibiza er det kriminaliteten mod både gæster og beboere, som er stukket helt af.

Det fortæller Rafael Jimenez, politimand på Ibiza, til svenske Expressen

»Nye tal, som vi lige har fået, viser, at kriminaliteten er steget dramatisk. Frem for alt er det røverier. Ibiza er den værst ramte af de baleariske øer,« siger han.

Expressen har tidligere fortalt, hvordan mange af de lokale – og heriblandt politimænd – har været nødt til at flytte fra øen til fastlandet, fordi boligpriserne er blevet for høje. Det betyder, at der mangler betjente til at håndtere kriminaliteten.

Én, der dog fortsat bor på øen, er Rafael Jimenez' kollega Iván Fidalgo, som med egne øjne ser kriminaliteten, som altså er i kraftig vækst.

»Folk bliver bestjålet i deres bolig, selv når de er hjemme. Og så har vi en masse narkohandel. Vi er en ø med mange diskoteker, og stoffer er i høj grad knyttet til den aktivitet. Det stiger alt for meget lige nu,« forklarer han.

Mange turister oplever også, at deres værdier bliver stjålet, når de enten er ude at bade i havet, ellers mens de ligger og daser på en solseng.

Rafael Jimenez er da heller ikke tvivl om, hvilke ord han skal bruge, når den nuværende situation skal beskrives.

»Det er en katastrofe,« lyder det.

Boligpriserne menes især at være steget på grund af udlændinge, som kommer og opkøber boliger, der bruges til ferieudlejning. 

Læs også:

Legg det under jordbærplanten din: Da får du sommerens beste avling Det er en vanlig frustrasjon blant jordbærdyrkere å se rikelig blomstring uten at innhøstingen følger etter.
Dette er hva vitenskapen sier om å spise en banan til frokost Selv om det ikke er ideelt som et første måltid, kan det være fordelaktig å spise en banan før frokost eller som en del av en balansert frokost.